Guldbryllupsdigt(1862).De steg i Baaden Haand i HaandVed Danmarks blide Strande,Og begge hjalp med munter AandAt løsne Seilet fra sit Baand —Og Børen bar fra Lande.Han greb om Rorets Egepind,Sig Baaden maatte føie —Hun sad med Smiil paa UngdomskindOg saae ham ømt og trofast indAlt i hans milde Øie.Hun tænkte: „Styr i Fred vor VeiFra nu til Aftenrøden!Hvorhen? hvorfor? jeg spørger ei,Der, hvor du styrer, følger jegIblinde indtil Døden.“Han tænkte: „Ei paa viden HavDet Skib er nu at finde,Opfyldt med Perler, Guld og Rav,Som jeg igjen til Bytte gavDen Fragt, jeg her har inde!“Saa lod han ud mod Dybet staae,Lod der sit Anker slippe,Og bjerged Seilene de smaaOg lod en Stund saa Baaden gaaeOg dreie sig og vippe.Her sad de under Himlens SkyOg saae bag BølgevrimlenDen nysforladte Kirkeby,Hvor Spiret tegnede med BlySit fjerne Kors paa Himlen.Der peged han, og tog i FavnSin unge fagre Qvinde:„Vi seile vil i Himlens Navn!Saa naae vi vel den sikkre HavnTrods Mulm og barske Vinde.Og skifte vil vi her vor Magt —For Een er ei det Hele:Jeg holde vil med Spiret Vagt,Og du skal bære Kronens Pragt,Og Æblet — vil vi dele.“Og atter gik det fort og fortMed Mod og muntert Øie, —Men Livets Ocean er stort,Og stundom Skyen blev lidt sort,Og Bølgen tung at pløie.Da trøsted Kjærlighed med Ord,Som den kun har igjemme;Og Sorgen — var den nok saa stor —Den maatte springe overbordVed Kjærlighedens Stemme.Men mens fordybede de sadOg styred liden Snekke,Var Tidens Haand ei heller lad,Men vendte useet Blad for BladI Livets Bog for Begge.Mod Aftnen af en deilig Dag,Da Bølgen gik saa lindeSom deres Hjerters eget Slag,Skjød pludseligt et JubelflagSig frem fra Mastens Tinde.Og rigt i Aftenguld laae KystOg Havnen halv forborgen, —Og Livets Vaar var bleven Høst,Men Begge stode Bryst ved BrystSom Reisens første Morgen.