Opmuntring(Rom i October)— Men, Hr. Kunstner, seer jeg ret?Denne Fernis-Atmosphære,Denne Pensel og PaletKan du foretrække, Kjære!Den meest solforgyldnt, reneYndigste Octoberscene!Og i Dag er Evans Fest;Folkestimlen myldrer broget,Hver sig kaarer til hans Præst;Som til Indien gaaer atter Toget.Skynd Dig, kom, før Dagen helder!Himlen som UltramarinBlaaner over Sang og Viin;— Hør den raske Klang af Bjelder!Det er gamle Romas Qvinder,Unge, skjønne Bacchantinder!Gladbegeistrede af VinenSkinne deres Perletænder,Mens de slaae de bløde HænderKnyttede mod Tamburinen!Os det gamle Sagn fortæller,Evan fik en dobbelt Fødsel;Nu forstaaer jeg, hvad det melder,Hvi Naturen var saa ødsel;Første Gang han er at skueI den tunge, modne DrueAnden Gang fra Grottens KjelderStiger han til Dagens Lys,Klar og kraftig da han qvelder,Og beruser ved sit Kys. —Hør, hvor Raseriet stiger!Folket bruser som et Hav,Evan svinger høit sin Stav,Fulgt af Mænd fra alle Riger:Tydskeren med KnebelsbarterOg med Tørsten i sit ØjeLigner Gudens LeoparderPaa de viinbekrandste Høje;Faun og Satyr, klædt paa Moden,Springe i de Franskes Række,Mens de lange Klæder dækkeHalerne og Bukkefoden;Selv fra Rusland hele SkarerEfter Thyrsusstaven ile,Ret som tæmmede BarbarerUnder Aag af Gudens Smile;Og den alvorsfulde BritteRødmer ved sin kolde Særhed,Tumler glad i Togets Midte,Greben sødt af Gudens Nærhed: —Men, som Formand i at elskeHede Kys og kolde Vine,Jubler foran høit den BelskeMed sin muntre Mandoline. — —Til Borgheses Villa strømmerFolket med bevinget Fjed;Selv vor store, gamle DrømmerSaae jeg smilende gaae med.Speidende hans lyse ØieSeer i Dandsens lette StilSpor af det antike Høje,Glimt af Gratiernes Smil;Sig de spredte Glimt forbindeOg befrugte blidt hans Aand,Og en attisk DandserindeDanner svævende hans Haand.Snart i hele Verdens RigeDandser hun i Ungdomsglands,Ak! men han, den Lykkelige,Fik den første, bedste Dands! — —Glæde styrker Aandens Vinger,Ud, min Ven, fra Kunstens Buur!Lauren, som din Musa svinger,Voxer i den fri Natur!