I din Haand du Lille! blinker
Nøglen til Alverdens Skat:
Naar din Fantasi kun vinker,
Faaer du hvert et Ønske fat:
Kongens Slot Du kunstigt bygger —
Et Spil Kort er dertil nok,
Ønsker Du en Hest med Nykker,
Sadler Du din Faders Stok;
Hvis sit Trav den stædig mindsker,
Bruges Pidsken — det er klart,
Og den stejler, og den vrindsker,
Men den lystrer i en Fart:
Hurtig er Du da i Skoven,
Hvor Dig møder Eventyr,
Og Du sejrer kjækt forvoven
Over Drager — vilde Dyr; —
Naar saa Eventyret ender,
Sidder Du som i en Krands
Paa din Bænk blandt lutter Venner:
Peder, Jørgen, Jens og Hans.
Lykkelig jeg vil Dig kalde,
Du, min egen lille Strik!
Naar du finder blandt dem Alle
Een, blot Een, som holder Stik!