Camachos Bryllup
(Fragment fra 1823)
(Fragment fra 1823)
(Camacho gaaer op og ned og læser paa en stor Liste. En Flok Kokke, som bærer forskjellige Kjøkkenredskaber.
Chor af Kokkene.
O, fryd Dig, Skov, med dine Stammer!
Nu nærmer sig den store Dag;
Snart knittre Hymens Offerflammer
Ved Træets Rod med lystigt Brag!
Snart skingre Glædestoner,
Tyk vælter sig den fede Damp
Og stiger i sin Bølgekamp
Mod dine mørke Kroner!
Camacho.
(Recitativ.)
I, som kan parre trods hver Munk og Klerk
Det Sure med det Søde,
Det Blege med det Røde,
Siig, standser noget Savn det ædle Værk?
Kokkene.
See, Kjøkkenkniven tørstig blinker,
Og Fisk i Sø, og Fugl i Dal
Forlade, naar Camacho vinker,
For evigt-Livets Kval!
Hvert Dyr, som tænksomt ned vi sender,
Fra Grydens Dyb tilbagevender
Kogt eller stegt, som Ideal!
Camacho.
I brave Mænd, hvis Hænder
Forsigtigt Spiddet vender,
Ej nok jeg Eder takke kan:
Mig Eders Syn gjør ret fornøjet, —
Om Vandet ej mig staaer i Øjet,
Det staaer dog sødt i hver en Tand!
Kokkene.
Rask Venner, jubler ud!
Camacho.
(læsende.)
Fasaner og Kaniner.
Kokkene.
Ham signe Hymens Gud!
Camacho.
(som før.)
Vindruer og Rosiner.
Kokkene.
Ham og hans skjønne Brud!
Camacho.
Foreller og Pighvarer,
Kalkuner, Høns og Harer,
Samt kandiserte Frugter
Og Alt, hvad Sødt og Smukt er.
Kokkene.
Stille, tys! forstyr ham ikke
I hans Idræt god,
Lad ham mætte sine Blikke
Med sin Overflod,
Lad ham sødt i Tanken drikke
Druens Rosenblod.