Send, Ungdom! mig de lyse Minder,
Lig Bølger fra en sydlig Kyst,
Og bad mit Bryst,
At ikke Hjertets Varme svinder.
Og, Phantasus! vær tro til Døden!
Drag Kredsen med din Tryllestav,
Og fra sin Grav
Màn Skygger frem i Aftenrøden.
Da, gyldne Sol! er Du den Samme!
Hvert Kys af Dig et Blomsterflor, —
Og Vemod boer
Som før i Nattens blege Flamme!