Ludvig Bødtcher

En Julesang

Nu et Suk, min Ven og Broder,

Midt i Glædens Chor!

Tænk paa kjære gamle Moder

I det fjerne Nord.

Hvid som Snee er hendes Arme,

Men hun favner med en Varme,

Som selv her, hvor Alting luer,

Hjertet aldrig skuer.

Ikkun hun forstaaer at tænde

Juletræets Lys,

Medens Stjerner ude brænde

I et natligt Gys,

Mens de Gamle sidde sammen

Trindt om Arnen, see i Flammen,

Vugges blidt i Fantasier

Hver for sig og tier.

Knøs og Pige stevnes sammen

I den lyse Stund,

Han medbringer Spøg og Gammen,

Hun sin røde Mund.

Snart den søde Leeg begynder,

Pigen skrifter sine Synder,

Som en lille Rest tilbage

Fra catholske Dage.

Ak! da flyver muligt Tanken,

Midt i Julens Fryd,

Under lønlig Hjertebanken,

Til det fjerne Syd.

Venner op! see Vinen gløde,

Lad nu Tanke Tanke møde,

Mens for Danmark ud vi tømme

Druens Purpurstrømme.