Prolog(fremsagt i et dramatisk Selskab d. 21. Sept. 1817)Snart rasler ved vor Fod det gule Blad,Og Aftensolen kold i Vesten synker;Den skarpe Nordenvind i Træet klynker,Der hvor Smaafuglen qviddrede saa glad.Ei springe vi saa muntre meer i Marken,Ei vanke vi i Skoven henrykt ene,Og hvile under Træets svale Grene,Og ridse kjere Navne ud i Barken.Thalia! du fra hvem vi rolig nysSaa troløst kunde bort vor Tanke vende,For dig nu atter vore Hierter brænde,O, nægt os ei dit hulde Vinterkys:Da troe vi end at eie Skovens Bue,I Fløitens Toner Fuglens Sang vi finder,Og paa saa mangen blid Venindes KinderDe tabte Blomster atter vi kan skue.I Aften offre vi med dristig HaandDen første Krands, vor første Vintergave;Den blev ei bunden i Fuldkommenhedens Have,Modtag den derfor med en venlig Aand:Da skal vi engang Blomst til Blomst saa føie,At Offerkrandse kan paa Altret hvile,Som lokke frem paa Læben glade SmileOg ømme Taarer af det klare Øie