Ej nogen Tanke, klædt i Ord,
Gaaer paa sin Livsflugt reent tilgrunde, —
Om end dens Vej er uden Spor,
En evig Virken i den boer,
Den hendøer ingenlunde:
Den kjæmper med, naar det er Tid,
Hvis den er god — for Lysets Strid,
Men var den ond, gaaer den at stride
For Dybets Aand paa Mørkets Side.