Kæmpende MagterForstudie til »Agnete og Havmanden«.Der stander på Næsset en Kirke grå,der ruller i Græsset en Bølge blå.Den Kirke, hun bærer så rankt et Mod,den Bølge, han tærer på Tårnets Fod.Mod Stenen han trykker sin våde Mund;så lidet dog rykker han Murens Grund.Da svulmer hans brede, forblæste Barm,da løftes i Vrede hans Kæmpearm.Han langer mod Tinden, vil slå den ned —ti Kirken er Fjenden for Evighed.Men Panden han kløver mod Korsets Kam,han styrter og støver for Næsset klam:Dér rinder han atter, men uden Råd;hans trodsige Latter er vorden Gråd.Han klager sin Smerte på Havsens Bred —hans stormende Hjærte får aldrig Fred . . .