Lykkelige Dag! du et Lys frembragte,
Som i Glands langt Solens overgaaer.
Lykkelige Dag! du, som Lise skabte
Atter klar og skjøn for os du staaer.
Sytten Gange er du reen oprunden
Siden Lises Aasyn skued’ dig
Første Gang, og hvergang er du svunden
Glad ved hende at see lykkelig.
Ofte endnu du for hende rinde
Op, og derpaa atter glad bortsvinde
Naar du Lises Lykke uforandret seer.
O, det skee! og jeg ei ønsker hende meer.