Drengen og Duen
(Oversat)
(Oversat)
En Dreng bevæbnet med en Bue,
Faaer Øje paa en snehvid Due,
Der eensom højt i Træet sidder,
Og sagtelig han til den titter.
Strax Glæde fylder Drengens Bryst,
Paa den han styre kan sin Lyst.
Ei tøver han at spænde Buen,
Han sigter, skyder, træffer Duen,
Der endnu flagrer, falder ned
Ved ham, den ei har gjort Fortred.
Den rører sig, endnu den sukker,
Og strax derpaa den Øjet lukker.
Vor Dreng er ved den med et Hop
Og flux den Døde tager op.
Men hvad er det! — Jeg Blod seer flyde,
Og det jeg kunde kold udgyde!
Han som Tyran betragter sig
Og derved græder bitterlig.
Letsindig Glæde mange Taarer,
Som Letsinds Straf os tit udkaarer.