Blandt Jordens de Skjønne jeg bedst monne lide
Skjøn Lina, den fagre, rødmussede Pige,
Hvis Hjerte er ædelt, hvis Sjæl er kun Dyd,
Ret skabt til at vorde en vakker Mands Fryd.
En Throne skjøn Lina var værdig at pryde
Og skjønneste Lod paa vor Jord her at nyde;
Thi aldrig man Lina saae Feil at begaae;
Og hende kan ikke Bagtalelse naae.
Med trængende Næste hun villigen deler
Og Kummer og Sygdom ved Ømhed hun heler.
O! heldige Mand, som faaer Lina til Brud!
Du takke bør derfor oprigtigen Gud.