Ak, om du i den kolde Blæst
paa Marken stod, paa Marken stod,
jeg slog min Kappe om dig tæt,
saa lun og god, saa lun og god.
Og om i Modgangs haarde Storm
din Taare randt, din Taare randt,
din Sorg blev min og ved mit Bryst
du Hvile fandt, du Hvile fandt.
Og havde jeg den vilde Ørk
kun fjern og nær, kun fjern og nær,
blev Ødet mig et Paradis,
hvis du var dér, hvis du var dér!
Og om med dig som Jordens Drot
jeg Sceptret bar, jeg Sceptret bar,
min Krones dyreste Juvél
min Dronning var, min Dronning var!