O luk dog op din Dør
(Efter en gammel Folkesang).
(Efter en gammel Folkesang).
„O luk dog op din Dør og vær ej saa haard,
o luk dog op din Dør for mig, o!
har du end været troløs, jeg bliver dog tro,
o luk dog op din Dør for mig, o!
Kold er den Blæst, der suser om min blege Kind,
men koldere din Kærlighed til mig, o!
Den Frost, mit Hjerte isner, er intet imod
den Kvide, mig voldtes af dig, o!
Den gustne Maane synker bag hvide Vover ned,
og Tiden synker ogsaa for mig, o!
falske Venner, falske Pige, Farvel! aldrig mer
jeg skal besvære dem eller dig, o!” —
Hun har aabnet sin Dør, hun har aabnet den vidt,
hans blege Lig paa Jorden hun sér, o!
„Min trofaste Kærest!” hun raabte, og sank ned
for aldrig at rejse sig mer, o!