John Anderson, min Jo, John,
da først vi saa hinanden,
da var dit Haar helt ravnesort
og ganske glat var Panden.
Nu er din Isse skaldet, John,
dit Haar som Sne, min Tro.
Gud signe dine Bynker dog,
John Anderson, min Jo!
John Anderson, min Jo, John,
da klavred tit vi sammen
paa Bjergene, og mangen Dag
gik hen i Lyst og Gammen.
Nu gaar det ned ad Bakke, John
men Haand i Haand vi to
vil gaa og sove nedenfor,
John Anderson, min Jo!