Min Sjæl er paa Højlandet, did fly’r den bort,
til Højlandet hist med den springende Hjort,
at jage de Hjorte, at bede de Raa’r,
min Sjæl er paa Højlandet, hvor jeg end gaar.
Farvel, du mit Højland, du Land imod Nord,
hvor Modet har hjemme, hvor Troskaben bo’r.
Men hvor jeg end stedes i Lyst eller Nød,
mit Højland jeg elsker i Liv og i Død.
I Bjerge, Farvel, med den tindrende Sne,
I Dale dernede, som grønklædte le,
Farvel, vilde Skov paa det stejlende Fjeld,
I brusende Fosser og Strømme, Farvel!
Min Sjæl er paa Højlandet, did fly’r den bort,
til Højlandet hist med den springende Hjort,
at jage de Hjorte, at bede de Raa’r, —
min Sjæl er paa Højlandet, hvor jeg end gaar.