Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"