Til Sangmesteren. Til Strengespil. Af David.
Hør, o Gud, paa mit Raab og lyt til min Bøn!
Fra Jordens Ende raaber jeg til dig. Naar mit Hjerte vansmægter, løft mig da op paa en Klippe,
led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Taarn til Værn imod Fjenden.
Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! — Sela.
Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
Til Kongens Dage lægger du Dage, hans Aar skal være fra Slægt til Slægt.
Han skal trone evigt for Guds Aasyn; send Naade og Sandhed til at bevare ham!
Da vil jeg evigt love dit Navn og saaledes Dag efter Dag indfri mine Løfter.