Af David.
Jeg vil prise dig HERRE, af hele mit Hjerte, lovsynge dig for Guderne;
Jeg vil prise dig HERRE, af hele mit Hjerte, lovsynge dig for Guderne;
jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.
Den Dag jeg raabte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, naar de hører din Munds Ord,
og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,
thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.
Gaar jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Haanden, din højre bringer mig Frelse.
HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!