Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,
da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.
Havet saa det og flyede, Jordan trak sig tilbage,
Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.
Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi gaar du tilbage,
hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam?
Skælv, Jord, for HERRENs Aasyn, for Jakobs Guds Aasyn,
han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld haarden Flint!