Misund ej onde Folk, hav ikke Lyst til at være med dem;
thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."
Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.