Han sagde til mig: "Menneskesøn, staa op paa dine Fødder saa jeg kan tale med dig!"
Og som han talede til mig, kom Aanden i mig og rejste mig paa mine Fødder, og jeg hørte ham tale til mig.
Han sagde: "Menneskesøn! Jeg sender dig til Israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres Fædre har forbrudt sig imod mig til den Dag i Dag.
Og Sønnerne har stive Ansigter og haarde Hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Saa siger den Herre HERREN!
Hvad enten de hører eller ej — thi de er en genstridig Slægt — skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.
Men du, Menneskesøn, frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ord, naar du færdes mellem Nælder og Tidsler og bor blandt Skorpioner; frygt ikke for deres Ord og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt.
Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de hører eller ej, thi de er en genstridig Slægt..
Og du, Menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som den genstridige Slægt, men luk din Mund op og slug, hvad jeg her giver dig! "
Og jeg skuede, og se, en Haand var udrakt imod mig, og i den laa en Bogrulle;
og han rullede den op for mig, — og der var skrevet paa den baade for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.