Dette er, hvad Esajas, Amoz’s Søn, skuede om Jerusalem:
Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg, grundfæstet paa Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme
og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, saa vi kan gaa paa hans Stier; thi fra Zion udgaar Aabenbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord."
Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingaardsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Vaabenfærd mer.
Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!
Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spaar, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Haandslag.
Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres Vogne;
deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
Gaa ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed!
Sine stolte Øjne skal Mennesket slaa ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
mod alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
mod alle stolte Taarne og alle stejle Mure,
mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Afguderne skal helt forsvinde.
Og man skal gaa ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed naar han staar op for at forfærde Jorden.
Paa hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
for at gaa ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed, naar han staar op for at forfærde Jorden.
Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?