Men da Ehud var død, blev Israeliterne ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.
Derfor gav han dem til Pris for Kana’anæerkongen Jabin, som herskede i Hazor; hans Hærfører var Sisera, som boede i Harosjet-Haggojim.
Da raabte Israeliterne til HERREN. Thi Jabin havde 900 Jernvogne, og han trængte Israeliterne haardt i tyve Aar.
Profetinden Debora, Lappidots Hustru, var paa den Tid Dommer i Israel;
hun sad under Deborapalmen imellem Rama og Betel i Efraims Bjerge, og Israeliterne drog op til hende med deres Retstrætter.
Hun sendte nu Bud efter Barak, Abinoams Søn fra Kedesj i Naftali, og sagde til ham: "Har ikke HERREN, Israels Gud, budt: Bryd op, drag hen paa Tabors Bjerg og tag 10 000 Mand af Naftali og Zebulon med dig;
saa skal jeg drage Jabins Hærfører Sisera med hans Vogne og Hærstyrke hen til dig ved Kisjonbækken og give ham i din Haand!"
Barak svarede hende: "Hvis du vil gaa med, vil jeg gaa; men hvis du ikke gaar med, gaar jeg ikke!"
Da sagde hun: "Vel, jeg gaar med, men saa faar du ikke Æren af den Færd, du begiver dig ud paa, thi HERREN vil overgive Sisera i en Kvindes Haand!" Saa brød Debora op og drog af Sted til Kedesj med Barak.
Barak stævnede nu Zebulon og Naftali sammen i Kedesj, og 10 000 Mand fulgte med ham derop; ogsaa Debora gik med.
Men Keniten Heber havde skilt sig fra Keniterne, Moses’s Svigerfader Hobabs Sønner, og slaaet Telt i Egnen hen imod Elon-Beza’anannim ved Kedesj.
Da Sisera fik Melding om, at Barak, Abinoams Søn, var draget op paa Tabors Bjerg,
stævnede han alle sine Stridsvogne, 900 jernbeslagne Vogne, og hele sin Krigsstyrke fra Harosjet Haggojim til Kisjonbækken.
Da sagde Debora til Barak: "Bryd nu op! Thi det er i Dag, HERREN vil give Sisera i din Haand. Er HERREN ikke draget foran dig?" Barak steg da ned fra Tabors Bjerg, fulgt af de 10 000 Mand.
Og foran Barak bragte HERREN Uorden iblandt alle Siseras Stridsvogne og i hele hans Hær. Sisera sprang af sin Vogn og flygtede til Fods;
men Barak satte efter Vognene og Hæren lige til Harosjet Haggojim, og hele Siseras Hær faldt for Sværdet, ikke een blev tilbage.
Sisera var imidlertid flygtet til Fods til Keniten Hebers Hustru Jaels Telt, thi der var Fred imellem Kong Jabin af Hazor og Keniten Hebers Slægt.
Da gik Jael Sisera i Møde og sagde til ham: "Tag dog ind hos mig, Herre, du har intet at frygte!" Han tog da ind i Teltet hos hende, og hun dækkede ham til med et Tæppe.
Og han sagde til hende: "Giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg er tørstig!" Da aabnede hun Mælkesækken og gav ham at drikke og dækkede ham atter til.
Saa sagde han til hende: "Stil dig hen i Teltdøren, og hvis der kommer en og spørger, om der er nogen herinde, saa sig nej!"
Men Jael, Hebers Hustru, greb en Teltpæl og tog en Hammer i Haanden, listede sig ind til ham og slog Pælen igennem hans Tinding, saa den trængte ned i Jorden; thi han var faldet i dyb Søvn, træt som han var; saaledes døde han.
Og se, Barak, som forfulgte Sisera, kom forbi. Da gik Jael ham i Møde og sagde til ham: "Kom, jeg skal vise dig den Mand, du søger efter!" Saa kom han ind til hende. Og se, der laa Sisera død med Teltpælen gennem Tindingen.
Saaledes lod Gud paa den Dag Kana’anæerkongen Jabin bukke under for Israeliterne;
og Israeliternes Haand faldt haardere og haardere paa Kana’anæerkongen Jabin, til de fik ham tilintetgjort.