Efter Josuas Død adspurgte Israeliterne HERREN og sagde: "Hvem af os skal først drage op til Kamp mod Kana’anæerne?"
HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans Haand!"
Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod og lad os sammen kæmpe med Kana’anæerne, saa skal jeg ogsaa drage med dig ind i din Lod!" Saa gik da Simeon med ham.
Juda drog nu op, og HERREN gav Kana’anæerne og Perizziterne i deres Haand, saa de slog dem i Bezek, 10 000 Mand.
Og da de stødte paa Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog Kana’anæerne og Perizziterne.
Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommeltæerne af ham.
Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne Tommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!" Derpaa førte man ham til Jerusalem, og der døde han.
Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild paa Byen.
Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana’anæerne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.
Og Juda drog mod Kana’anæerne i Hebron — Hebron hed fordum Kirjat-Arba — og slog Sjesjaj, Ahiman og Talmaj.
Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjat-Sefer.
Da sagde Kaleb: "Den, som slaar Kirjat-Sefer og indtager det, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!"
Og da Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.
Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil du?"
Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, maa du give mig Vandkilder!" Da gav Kaleb hende de øvre og de nedre Vandkilder.
Moses’s Svigerfaders, Keniten Hobabs, Sønner, drog sammen med Judæerne op fra Palmestaden til Arads Ørken og bosatte sig hos Amalekiterne.
Juda drog derpaa ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana’anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band paa Byen; derfor blev den kaldt Horma.
Og Juda indtog Gaza med dets Omraade, Askalon med dets Omraade og Ekron med dets Omraade.
Og HERREN var med Juda, saa han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.
Kaleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre Anaksønner bort derfra.
Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Judæerne ikke drevet bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med Judæerne.
Men ogsaa Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med dem.
Da Josefs Hus udspejdede Betel — Byen hed fordum Luz —
fik Spejderne Øje paa en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, saa vil vi skaane dig!"
Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derpaa huggede de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans Slægt lod de drage bort,
og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.
Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Smaabyer og i Ta’anak og dets Smaabyer, Indbyggerne i Dor og dets Smaabyer, i Jibleam og dets Smaabyer og i Megiddo og dets Smaabyer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes Kana’anæerne at blive boende i disse Egne.
Da Israeliterne blev de stærkeste, gjorde de Kana’anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.
Efraim fik ikke Kana’anæerne, som boede i Gezer, drevet bort; men Kana’anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.
Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana’anæerne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere.
Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.
Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana’anæerne, der boede i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.
Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet bort, men bosatte sig midt iblandt Kana’anæerne, der boede i Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres Hoveriarbejdere.
Amoriterne trængte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme ned i Lavlandet;
og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja’albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de Hoveriarbejdere.
Edomiternes Landemærke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og højere op.