Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i stor Mængde. Da de nu saa Ja’zers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl.
Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste:
"Atarot, Dibon, Ja’zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon,
det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde."
Og de sagde: "Dersom vi har fundet Naade for dine Øjne, saa lad dine Trælle faa dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"
Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her?
Og hvorfor vil I betage Israeliterne Modet til at drage over til det Land, HERREN har givet dem?
Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj-Barnea sendte dem hen for at se paa Landet;
da de var draget op til Esjkoldalen og havde set paa Landet, betog de Israeliterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN havde givet dem.
Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:
De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveaarsalderen og opefter, skal ikke faa det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld Lydighed,
med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste HERREN fuld Lydighed!
Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve Aar, indtil hele den Slægt var gaaet til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.
Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge HERRENs Vrede mod Israel!
Naar I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."
Da traadte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;
men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israeliterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets Indbyggere.
Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israeliterne har faaet sin Arvelod;
thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem paa den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har faaet vor Arvelod her paa denne Side af Jordan paa Østsiden."
Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for HERRENs Aasyn,
hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for HERRENs Aasyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Aasyn,
og hvis I først vender tilbage, naar Landet er undertvunget for HERRENs Aasyn, skal I være sagesløse over for HERREN og Israel, og saa skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs Aasyn.
Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod HERREN, og da skal I faa eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.
Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Smaakvæg og gør, som I har sagt!"
Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder;
vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer,
men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, saa mange som er rustet til Kamp for HERRENs Aasyn, saaledes som min Herre har sagt."
Saa gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem,
og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, saa mange som er rustet til Kamp for HERRENs Aasyn, gaar over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje;
men hvis de ikke gaar over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana’ans Land."
Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til dine Trælle, vil vi gøre;
vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne, drage over til Kana’ans Land, men vor Arvelod paa den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."
Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og Kong Og af Basans Kongerige, Landet med Byerne og deres Omraade, Landets Byer rundt om.
Saa byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.
Atarot-Sjofan, Ja’zer, Jogbeba,
Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde;
og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,
Nebo og Ba’al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.
Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort;
og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der;
men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer.
Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Smaabyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.