De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der ogsaa har Del i Herligheden, der skal aabenbares:
Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;
ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden;
og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I faa Herlighedens uvisnelige Krans.
Ligesaa, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade."
Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.
Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.
Vær ædru, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
Staar ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.
Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Naade, hvori I staa.
Den medudvalgte) i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder.
Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!