Sin Arm han slynged om mig, og jeg —
Jeg skulde jo flye — men jeg kunde det ei.
Med Hænderne jeg skjulte mig, — han skilte dem ad
Saa blidt, — o da saae han, hvor jeg var glad!
Jeg smilte, det maatte han ei have seet;
Nu veed han vist ogsaa, mit Hjerte har leet.
Hvor skulde jeg skjule min Arm og min Haand?
Jeg angrer — de laae om hans Hals som et Baand.
Jeg angrer, — jeg klapped hans Haar og hans Kind,
Jeg angrer, — jeg saae ham i Øinene ind. —
End hvilte hans Arm om mit Liv, — og jeg,
Jeg skulde jo flye ham — jeg kunde det ei!