Lad Vindene synge gennem mig,
lad Storme ryste mig,
lad mig bølge paa blanke Heste
gennem grøntlysende Skove —
Lad Elskeren flette
sine Fingre i mine,
lad Maanen gaa op
for mit undrende Blik.
Jeg fryser, jeg lider,
jeg plages, jeg græder —
hvor er mine tyste Aander,
blødt flagrende
som en Del af Luften —
lad dem blæse mit Lys ud,
saa min Verden blir sort.
Giv mig en grøn, stor Verden
eller giv mig den tyste sorte,
men lad mig ikke vandre,
bittert kæmpende,
i en sortgraa Verden!
Kom Aander, blødt flagrende!