Forunderligt at leve,
forunderligt at le
under Skygger.
Blege Søstre
smiler tappert,
blodige Hændelser
staar bag dem som Skygger —
Dødningehænder
og Haanlatter.
Dette er altsaa Jorden
og Jordens Døtre!
Daarer blir ved
at vandre paa Jorden,
vender sig bitre
i Kamp mod Daarer.
Dejlige Smaabørn
tumler i Gaderne,
blaanende Duer
danser paa Soltorve.
Men hvide Vinger
er bag Haanlatteren
og de blodige Hænder —
gyldne Smil
og Guldhaar.
Standser ikke Kuglerne
og Daarskaberne
og Grinet paa Maskerne?
Kastes ikke Maskerne
i Rendestenene?
omfavner ikke Mennesker
Mennesker
og danser ellevilde paa Fliser?
Ve jer, Taaber,
kære Taaber,
Guds Lys er over jer,
Medmennesker forbløder.
Træk Taaberne opad
og lad dem danse i Himlen!
Se, Mænd vender hjem,
det tramper paa Torve,
træt sænker de Armene,
Vaaben tabes,
det klirrer,
det mørkner,
og Stjernerne funkler —
Ilden daler i Esserne.