Angst er dit Blik i Skumringen
graadgrim din Mund
bag dit unge bøjede Hoved
luer en guldflammet Himmel
sagte drypper forsagte Ord
over de flettede Hænder
du spørger forvirret
hvorfor dog hvorfor
jeg stryger Kinden
jeg stryger Haaret
der laaner Guld
fra Himmelbranden
du er jo ung endnu
du er jo saa ung endnu
og mange Slør skal løftes
før du kan se
