Der er et stort Skrig inde i mig
det vil frem
men jeg lukker Læberne til
og smiler som en Dame
Det store Skrig er som et Sværd i mit Indre
staalblankt spidst bøjeligt
det borer sig i Hjertet
stryger mig op i Struben
det vil ud i Verden
op mod Nattehimlen som en Guldraket
Hvis jeg skreg nu
lange gule Skrig
og det saa atter blev stille
og jeg stod kortaandet og saa ud i Stjernenatten
ud i den store sovende Gaard
og Lys blev tændt her og der
og Folk stod som Silhuetter i Vinduerne
og nogle lænede sig ud og snakkede sammen
— hvis jeg nu skreg — —
Herre min Gud
hvorfor er der dette store Skrig i mit Indre
hvorfor ædes mine Indvolde op af Sorg
Herre min Gud
Jeg vil gemme mig hen som et lille Barn
den gamle Drøm fra Biblen er over mig
jeg vil hvile i Abrahams Skød
Mildt mildt blir det
Søvn og røde Kinder
Tryghed
intet gøre
ikke tænke
bare vente
bare vide
alting bliver gjort paa bedste Maade