Vil Jorden slukkes og blegne
og synke som en Stjerne
mod Bundløsheden?
Hvor ender Stjernernes Fald?
suser de Millioner af Aar
ned i Bundløsheden
uden at naa Bunden?
Eller opløses de i Atomer
og glider over i Atmosfæren
som en ny Lyd, en ny Substans?
blir de splintret og daler
ind ad hvert Vindue i Verden
og lægger sig som Støvgran
paa en Kommode,
som en Kvinde støver af,
lidt forbitret, men taalmodigt?
