Sommernat paa Altanen
Kastanjens grønne Fingre spiller i Vinden
en overflødig Latter raa fra Struben
slaar op mod den blaasorte forundrede Himmel
Togene mumler over Skinnerne
den røde Søjle flimrer med stumme Dampe om sig
Løven vaander sig bag Søndermarken
Gud den underfulde sender mig Søvnen