Jeg ingen Kvinde ta’r, som andre Mænd har lejet.
Jeg ingen Guder tror, som andres Tro har ejet.
Jeg fanger selv det Rov,
som Sjælen har behov,
og trænges det, saa dræber jeg det Svage
for selv som dobbelt stærk at staa tilbage.
Jeg æder ingen Mad, som andres Mund har tygget.
Jeg elsker intet Slot, som andres Haand har bygget.
Jeg bygger selv min Borg
i Glæde som i Sorg, —
og skulde jeg mod Muren løbe Panden,
saa blev jeg dog mig selv, — og ingen anden. — —