I den lyse, frejdige Vang,
hvor Blomster i tusindvis gror,
har jeg ligget saa mangen Gang,
og hvisket min Elskedes Ord,
— — — — — naar Sol stod højt.
I den lyse, frejdige Vang,
hvor Kløver staar duftende sød,
har jeg, dysset af Humlens Sang,
sovet i Blomsternes Skød,
— — — — — naar Sol stod højt.
I den lyse, frejdige Vang
med alle de duftende Skud
vil jeg synge min Brudesang,
og fæste blandt Blomster min Brud,
— — — — — naar Sol staar højt.