Varme Længsler stille skjule
sig bag Rosenknoppens Gule,
ud mod Duggens Draaber strømme
kyske, — stolte Jomfrudrømme.
Hede Solens Straaler gløde
gennem Blade silkebløde. —
Stille vaagner det, der blunder,
op til Livets store Under. —
Gule Rose, højt Du higed,
Dronning født i Blomsterriget;
men den Sol, Dit Bæger fylder,
alle Blomsters Skød forgylder. — — —
— — — — — — — — — —