Læbernes vege Linie,
de dybblaa Øjnes Brand,
de skjuler ingen Villie,
og skuffer ingen Mand.
— Hvad Sindet drak af Sødme,
skrifter Din Læbes Rødme. — — —
Hvad Dine Øjne drømte
i hede Længslers Last,
om det, der kom, og rømte, —
om det, der skjalv, — og brast,
— alt det, der tog Din Villie
faar Liv i Læbens Linie. —
Om bløde Brist i Øjet,
og skilte Læbers Hvælv, —
om vege Lemmer bøjet
i korte, hede Skælv,
— om Vellyst uden Villie
taler Din Læbes Linie. — — —
— — — — — — — — — — —