Der blomstred ved min Side
og spired ved min Fod
saa mange Roser hvide,
men ingen rød som Blod,
— — — slet ingen røde Roser!
De aanded i min Stue,
de spandt i Duft mig ind,
men aldrig nogen Lue
de tændte i mit Sind,
— — — de hvide, kolde Roser!
En Kvæld de Roser hvide
bød mig sin Blomsterbund,
men jeg skød dem til Side,
de var jo hvide kun,
— — — de hvide, kolde Roser!
Men nu skal Toner stige
og juble ud det Bud,
at i mit Blomsterrige
er Rosen sprunget ud,
— — — den varme, røde Rose!