O du, som medsmilende leer,
Er jeg glad, og medlidende græder,
Naar ingen Fryd mig tindrer meer,
Naar Fanny jeg længer ei seer;
O Venskab! din Skat er mig meer,
End vor Jords de glimrende Glæder;
Med dig i min Lykke jeg leer,
Og med dig jeg ulykkelig græder.
Men du, som omslyngte mit Bryst
Med Chariternes duftende Kiæder,
Da første Gang med Zittren kyst
Min Fanny mig lærte din Lyst;
O Elskov! du fylder mit Bryst
Med selv meer end Elysiums Glæder:
Med dig er min Kummer mig Lyst,
Og med dig i min Vellyst jeg græder.
Baggesen.