Muserne.
Det Spillende forlyster os i Livet,
Hvad, giennemsusende dets tynde Luft
Med Farveleeg og Trylleklang og Duft,
Opsvingende sig over Larvens Gruft,
Forlader Muldet, Fieldets Moos, og Sivet.
I Spillerummet, os blev over Floras givet,
Vi lege helst med Ornithonas Børn:
Falk, Svane, Lærke, Nattergal, og Due;
Med allerhøiest Lyst vi Lynildsvingrens Ørn
At snappe Krandsen os af Haanden skue;
Dog hylde vi og selv i tunge Flagrenop
Til Tanketemplets natindhylte Top
Den gaadefulde Rok og vor Minervas Ugle. —
Det er vor Smag! I Smaa, hvad siger I?
Gratierne.
Vi holde meest af lette Vinger, vi,
Af Amor, Gierdesmutte, Kolibri,
Og samtlige smaa muntre Sommerfugle.
Apollo.
Jer Smag er min, I Ni! Jer Lyst er min, I Tre!
Jeg efter alt i Luften, som I see,
Er selv, som jeg var reent af Lave —
Jeg ta’r i den, bestandig glad,
Til Takke med jeg veed ei hvad,
Indtil den allerflygtigste Gudsgave,
Paa mindste lille Flyveblad —
Kun Næb, og Kløer, og Vinger maa det have.