Ymers Dannelse
Af Voluspa.
Af Voluspa.
Førend Tiderne fødtes, og Evighedernes Oldnat
Undsik, længe før Guderne blev og Gudernes Afkom;
Forend Alfer end skiælned, og Norner end varsled, og Vaner
Samlede Klygt; før Asernes Byrd og Kæmpernes Fødsel;
Forend Solen begyndte sin Gang, og Maanen sin Bane;
Førend Jorden, og Vandenes Dyb, og Himlené vare,
Var Alfader, den Samme, som var, som er, og som bliver,
Uforanderlig, fast, det Forandredes evige Grundvold.
Knæler for Gudernes Gud, I Mennesker! knæler I Guder!
Tier, I Væsner! I store og smaa, forstummer og lytter!
Tier, I Hellige selv! Jeg, Vola, Datter af Heimdal,
Aabenbarer det Levendes Rum og Tidernes Fylde!
Salig er den, som fornemmer mit Qvad, og bevarer dets Viisdom!
Under den Evige sank i sig selv en uendelig Afgrund
Ginnungagap: i dets Ørkeners Svælg laae Skabningens Spirer
Blanded i Mulm; et Intet af Alt, en Alhed af Intet,
Uden Bevægelse, Form og Gestalt. Ei skinnede Lyset,
Mørket skygged end ei, bundløs var Grunden, og klangløs
Hulen, og Hvelvingens Tag udækkende. Neden og oven
Skiælnedes ei; thi Stiernernes Sæd var blandet med Jordens,
Luften med Gruus, og med Ild Vanddamp, og Lyset med Mørkhed.
Da var Størknet ei til, ei Flud, og Himmelens Hvelving
Skuedes ei; rundt om var Nat og Tomhed og Øde.
Men Alfaudur blikkede ned i det evige Nats mulm;
Og det almægtige Blik adskilte den taagede Blanding.
See! da skialv det uhyrlige Svælg; da (knæler, I Alfer!
Knæler for Gudernes Gud, I Mennesker! knæler, I Guder!)
Revnede Ginnungagab; og i to, mod Syden og Norden
Flaktes Dybenes Eet, adskillende neden og oven:
Muspel, Lysenes Hiem, og Niffleim, Mørkenes Rige.
Mellem de vigende gabede vidt et giærende Bundfald,
Mindre sort end den evige Nat, dog ikke, som Lysets
Straalende Hiem opklart, et ei meer synkende Grundsvælg.
Svævende hang det i Midten af Alt paa Grandsen af Nifleims
Nordlige Dyb, og det høie mod Syd ophævede Muspleim.
Længe giærede Massen i bølgende Dampe, dog formløs
Stedse, sig selv i sig selv omhvirvlende; frysende Dampe
Stege fra Norden, og størkned til Jis dens luftige Bølger.
See! men fra Lysenes Hiem nedsvævede smeltende Gnister,
Frugtbargiørende, svangre med Liv og dannende Kræfter,
Og af den giærende Klump udvikled sig Avleren Ymer.