HelbredelsenTil Palmine Solen mig ei bragte Glæde;Maanen stedse saae mig græde;For mit Syn var alting sort.Ved dit første Smiil, Palmine!Flygted’ Mørke, Skræk og PineFra min Siel for evig bort. Før jeg saae Naturen øde;Morgenrødens Straaler dødeI mit Øies mørke Skye;Nu jeg seer, og Himlen priser,Godheds smilende Beviser,Seer dem glad hver Morgen nye. Før jeg hørte kun paa JordenStøvets Skrig og Himlens Torden;Bækken rislede mig Skræk;Nu, mens Skrig og Torden tier,Lyde Glædens MelodierSødt i Skov og Dal og Bæk. Før mit sorgopfyldte HierteFølte lutter Nag og Smerte,Da det ikke slog for dig;Nu, det ganske dig tilhører,Ingen Plage meer det rører;Alting nu henrykker mig. Før med bange Blik mit ØieGiennem Taarer saae den Høie,Saae ham lyne, saae ham vred;Støvet glad jeg nu forlader,Naar jeg svæver nær min Fader,Drukken af hans Salighed. Jeg, ved Foden af hans Throne,Priser ham i Glædens Tone;Ved min Side knæler du!Vred og stræng jeg seer ham ikke;Ak! thi giennem dine BlikkeSeer jeg denne Fader nu. Haand i Haand vi ville vandreLivets Bane med hverandre;Og ved Dødens Engels BudSkulle, for igien at leve,Vore Siele sammensvæveI de sidste Suk til Gud.