Selskabssang
Mel. Naar jeg drikker, Amphion, o. s. v.
Mel. Naar jeg drikker, Amphion, o. s. v.
Tornefuld er Livets Vei,
Useet Rosen ofte blegner,
Kummers Søn den skuer ei,
Mismod om hans Hierte hegner.
Lad os binde Glædens Krandse,
Lad os plukke Roserne,
Ingen Veemods Taare standse
Vore Glæders Nydelse!
Blidt er Huldgudindens Smiil,
Hun til Glæde os indbyder,
Trætte Vandrer, nyd og hviil,
Snarlig Dødens Stemme lyder.
Venlig hun sin Haand os rækker
Her til skyldfrie Dands og Lyst,
Hendes Vink til Fryd os vækker
Og opflammer vores Bryst.
Haand i Haand med trofast Ven
Froe vi Livets Vei betræde,
Uden Sorg vi vandre den,
Thi vi skionne paa dens Glæde.
Dands og spøg igiennem Livet,
Støvets hulde Kald er Fryd,
Kierlig har Naturen givet
Dette Bud: Vær klog og nyd!