En Digter
(Sophus Michaëlis)
(Sophus Michaëlis)
Kunstner er han først —
han former Sproget som en Vaseformer,
hvem Længsel efter Linjens Pragt bestormer,
hærger, hidser som en Tørst —
hvis Hjerte raser
ved et Brud, en Brøst.
Hans Vers er Vaser,
Mennesker til Lyst.
Op af hver Vases Mund
Solblomster lér mod Solens gyldne Naade,
berust af Dagen og af Livets Gaade,
Livsaften strømmer sund
som Vin i Vinjer,
som en Sang til Gud, —
af Lerets Linjer
sprang der Blomster ud.
Digter, tag Digtet her,
Beundringens og Takkens Blomsterklase,
sat i en skrøbelig, beskeden Vase,
en skønnere var De værd,
men Haanden svigter,
hvad der er Hjertet nær,
Solblomsters Digter,
tag Digtet her.