Vi hilste rundt med Blomst og FlagMel: Vi Sømænd gjør ei mange Ord.Vi hilste rundt med Blomst og FlagDe kjække danske Skarer,Der vendte hjem fra blodigt Slag,Fra Krigens mange Farer;Vi hilste dem med JubelklangOg med det fyldte Bæger:Thi efter Kampen Viin og SangDet tappre Hjerte qvæger.Og de, som faldt for Fjendens MagtPaa Ærens Seng, de Brave —Med Taarer har vi Krandsen lagtPaa deres friske Grave.De fik en Velkomst høit i Sky,Krigsguden hørtes tale:Velkommen, Børn, fra Slagets Gny!Træd ind i Himlens Sale!Dog I, som vendte tidligst hjem,Fordi I forrest stode,Hvor Død og Fare bød sig frem —I har vor Tak tilgode.Det var med Sorgens stille Gang,Det var med Kinder blegeVi tog imod Jer sidstegangFra Hildurs haarde Lege.Endnu en Kamp Jer forestodOg Nattevagter drøie,End skulde flyde mere BlodOg Døden sees i Øie.Men som for Danmarks Ret I stredMed Kugler og med Sværdet,I Sygeleiets Qvaler leed,Og seiret, uforfærdet.Vær stolt af Eders Ar, I Mænd,Hvem Odins Spyd har mærket!Hver Draabe Blod, som I gav hen,Har Danmarks Arm forstærket.Vi hæve den paa nordisk ViisTil Løvtets Tegn for Eder:Om Folkets Tak, om Mandoms PriisSaavidt sig Danmark breder.Og Kongen, som dets første Mand,Sin Hyldest aabenbarer.See! Kongesalen aabned hanFor dine tappre Skarer.Hans Fødselsdag — den feires bedstAf Troskab, Mod og Ære,Og derfor skal ved Eders FestHans Skaal den første være!