O hvor gjerne gav jeg ikke
Fylla paa sin Fødselsdag
Det, som tiltrak hendes Blikke,
Noget Ædelt, valgt med Smag!
Sjældne Perler, yndig svungne
Til at smykke hendes Haar
Eller Roser, tidlig sprungne
Frem med Bud om Sol og Vaar
Hulde Ting som Hulde pryde!
O hvor herligt sligt at byde!
Det, det kunde Fylla fryde!
Men jeg har intet saa smukt dennegang;
Ak, kun en Tanke! ak, kun en Sang!
Fagert Belte, til at tvinge
Jomfrubarmens Bølger i
Kjælne smaa Kjærminde-Ringe
Baand til Haanden, som er fri
Shawl, som Havets Purpursnekke
Farved til et pragtfuldt Ly
Silkens smidigbløde Dække
Slørets lange Sommersky
Hulde Ting som Hulde pryde!
O hvor herligt sligt at byde!
Det, det kunde Fylla fryde!
Men jeg har Intet saa smukt dennegang;
Ak, kun en Tanke! ak, kun en Sang!
Tag da venlig mod det lille
Blad med disse Linier paa
Det er ikke hvad jeg vilde —
Men — Du vil det ei forsmaa.
Sangens Noder heller bragte
Hvis den kunde, Dig min Pen
Men Du vil ei reent foragte
Digtergaven fra en Ven.
Hulde Ting, som Hulde pryde
O dem har jeg ei at byde!
Men det Smaa Dig ei fortryde
Hvad jeg har fundet til Dig dennegang
Er kun en Tanke! er kun en Sang!