Hvor det glæder mig, at du er kaldet, glem os ikke
Kongelig, snart præstelig, bestaltet, Hurra Hurra
Af vort Glædesskrig, af Børn og Voxnes Jubeltoner,
Har du ikke kunnet høre Gjaldet, Hurra Hurra
Men Du veed bestemt hvor oprømt vore Hjerter vare
I vor Fryd var intet suurt og galdet, Hurra Hurra —
Thi du skriver selv, at du er glad, med Dig din Stine
Og at taaleligen godt er Kaldet, Hurra Hurra
Tiden kom, du fører Bruden hjem, til Lykke, Broder,
Det gjør Ingenting at du er skaldet, glem os Ikke,
O hvor gjerne kom vi Allesammen, som du byder
Muntre med til Bryllupet og Ballet, Hurra Hurra
Men Nødvendigheden nægter os den kjære Pligt at
Raabe, som en Deel af Gjæstetallet: Hurra Hurra
Derfor maa vi nøies med at sidde i vor Stue
Og lykønske Dig til Præstekaldet, Hurra Hurra!
Derfor maa vi nøies med, ved Bryllupsfesten, fjernt at
Stille feire den med Rhytmefaldet, Hurra Hurra
Derfor, Fætter Ven og Broder, derfor fagre Stine,
Maa vi sukke til Champagneknaldet: glem os ikke.