Os fryder vel den unge Vaar,
Naar efter Vintrens mørke Dage
Den vender atter frisk tilbage,
Og her sit Løv-Paulun opslaaer;
Dog, Moder, nei! vi Intet veed,
Der fryder som Din Kjærlighed! :/:
Selv Som’ren med sit Blomsterflor,
Og Høsten med de rige Frugter,
Naar tung af Ax sig Jorden bugter,
Og lytter til Guds Fuglechor,
Vi frydes, Moder, vel derved,
Men ei som ved Din Kjærlighed! :/:
Den blomstrer evig ung og skjøn
For Dine Børn i Vaar og Sommer,
Den falmer ei, naar Vinfren kommer,
Men søger Kraft hos Gud i Bøn;
Gaaer selv Du ind til Himlens Fred„
Nær er os dog Din Kjærlighed! :/:
O kjære Moder! saa modtag
Hvad kjærest er Dig at modtage,
Det Vidnesbyrd, blandt alle Dage
Er kjærest os Din Fødselsdag,
Og at vort Hjerte Intet veed,
Der fryder som Din Kjærlighed! :/: