Fra Øen, hvor en stor, elskværdig Slægt
Vil yde Deres Deillge sin Varetægt
Ledsaget af den hølstnaturlige Affect,
Der opstaaer ved det Tryllendes Aspect,
Maa det vel synes underligt, naar frækt
En uvedkommende Spar Knægt:
Paatrængende vil lægge Vægt
Paa sin Persons og paa sin Kunsts Effect
Og dog — skjøndt Livets Architect
Har raabt mig til i Vrede: Fægt
Med Kjedsomhed og alle Sygers Slægt
Og hold Dig fra det Skjønne kjækt
For Dig er ingen stegte Duer stegt
Kortsagt: forlad det Sødeste! vansmægt!
Skjøndt denne Dom — mit Bryst er ikke lægt
For hin min Ungdoms sværmende Affect,
Jeg nærmer mig paa Rimets Skøiter kjækt
Af Poesiens Vinterpels bedækt
Til Dem og Deres unge Dame. Nægt
Mig ei den næsten himmelske Collect
At tage Deel i al den Varetægt,
Den Omhu, som paa Lolland Deres ædle Slægt,
Ledsaget af den høistnaturlige Affect,
Vil bære for en vistnok nærbeslægtet Slægt,
Og jeg — med dybeste Respect
— — — — — — — — — — — — — —